De tre huse

De tre huse

Det Kongelige Teater råder i dag over tre bygninger: Gamle Scene, Operaen og Skuespilhuset.

Bygningerne er hver især hjemsted for de forskellige kunstarter, som til sammen udgør Det Kongelige Teater. Disse fordeler sig sædvanligvis på følgende måde: Den Kongelige Ballet holder til på Gamle Scene, i Operaen bor Den Kongelige Opera og Det Kongelige Kapel, og Skuespilhuset er hjemsted for Det Kongelige Skuespil. Kunstarterne besøger dog jævnligt andre huse i løbet af sæsonen.

Gamle Scene

Gamle Scene blev indviet den 15. oktober 1874, og er dermed Det Kongelige Teaters ældste nuværende bygning. Programmet ved åbningsforestillingen var angiveligt som følger: Elverhøj-ouverture, oplæsning af Carl Plougs prolog ved Wilhelm Wiehe, Holberg Apoteose udarbejdet af August Bournonville, Holbergs Det lykkelige skibbrud, og et tableau til Oehlenschlägers ære sammensat af Bournonville.

Gamle Scene er tegnet af Vilhelm Dahlerup, der også har tegnet mange andre markante københavnerbygninger, såsom Statens Museum for Kunst, Ny Carlsberg Glyptotek, Hotel D’Angleterre, Pantomimeteatret i Tivoli og Dronning Louises Bro.

Før Gamle Scene blev bygget havde Det Kongelige Teater til huse i en mindre teaterbygning, Comediehuset, fra 1748, der lå hvor Holmens Kanal er i dag. Gamle Scene blev i sin tid bygget, for at skabe et moderne teaterhus, der både kunne rumme skuespil, ballet og opera. I dag er det dog kun Den Kongelige Ballet, der stadig har til huse i Dahlerups historiske bygninger på Kongens Nytorv.

Bygningen er med sine ca. 33.000 kvadratmeter Det Kongelige Teaters næststørste og rummer blandt andet foyer, scene, prøvesale, garderober, træningsfaciliteter, kantine, skræddersale, scenografisk værksted og meget andet. Ved åbningen i 1874 var der plads til 1638 gæster på Gamle Scene, hvilket dog sidenhen er reduceret til ca. 1300. Gennem årene har en lang række af landets største skuespillere stået på scenen, ligesom en række af kendte og elskede stykker har haft urpremiere i dette hus, og det var for eksempel her Nora smækkede døren for første gang i Henrik Ibsens Et dukkehjem.

Meget har ændret sig siden åbningen, og Gamle Scene har gennemgået betydelige forandringer gennem årene. En af de første og største forandringer skete ni år efter indvielsen, da balkonfoyeren endelig stod færdig. Bygherren havde fejlbudgetteret, og der havde derfor ikke været råd til udsmykning i det oprindelige budget. Dette blev imidlertid løst af brygger J. C. Jacobsen, der donerede 20.000 kroner, så publikum endelig kunne indtage bygningens fornemste rum. Balkonfoyeren rummer blandt andet et selvportræt af Sarah Bernhardt som den døende Ofelia, hugget i sten. En anden ganske markant forandring var overgangen fra gasbelysning til elektricitet i slutningen af 1800-tallet, hvilket for første gang gjorde det muligt at dæmpe lyset i salen under forestillingerne. Er man nysgerrig efter at komme en tur bag kulisserne og rundt i nogle de uendelige gange, så er der ugentlige rundvisninger.

Ud over hovedscenen på Gamle Scene blev anneksscenen A-salen tilføjet 2017, som hjemsted for dansekompagniet Corpus. Udover Corpus befolkes gangene på Gamle Scene hovedsageligt af Den Kongelige Ballet, som siden 2008 har haft scenen på Kongens Nytorv for sig selv, efter både skuespil og opera flyttede ind i hhv. Skuespilhuset og Operaen.

Gamle scene i tal                                                         

300.000 kroner blev budgettet overskredet med.

33.000 kvadratmeter rummer bygningen.

9300 rigsdaler kostede statuen af Adam Oehlenschläger, der står foran indgangen.

2000 håndslebne prismer består lysekronen af.

1500 gæster er der i dag plads til på publikumsrækkerne.

950 kilo vejer lysekronen.

244 gasblus var der oprindeligt i lysekronen.

38 små figurer står der i små nicher på gangene. De er lavet af Axel Locher.

38 meter er der fra bunden af scenen til toppen af scenetårnet (Rundetårn er 34 meter).

2 kroner kostede de bedste billetter i 1875.

Operaen

Operaen på Holmen blev indviet den 15. januar 2005 med en fire timer lang festforestilling, der blandt andet præsenterede uddrag fra operaerne Maskarade, Otello og Tosca; balletten Etudes og ouverturen til Elverhøj. Operaen blev for alvor taget i brug et par uger senere, da der var premiere på operaen Aida. Åbningen af Operaen markerede samtidig Den Kongelige Operas farvel til Gamle Scene på Kongens Nytorv, hvor den havde delt lokaler med Den Kongelige Ballet i langt over hundrede år.

Operaen er en gave til det danske folk fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, og er tegnet af Henning Larsens Tegnestue. Bygningen er med sine over 41.000 kvadratmeter og 1.000 rum en af landets største bygninger. Der er to scener i Operaen: Store Scene og Takkelloftet. På Store Scene er der maksimalt plads til 1.700 gæster, og her opføres langt størstedelen af sæsonens operaforestillinger. Takkelloftet er Operaens intimscene og her kan op til 200 gæster overvære mindre forestillinger, eksempelvis når Operaakademiet spiller forestillinger. Derudover har Dansk Danseteater siden 2017 haft hjemme i Operaen og bruger Takkelloftet et par måneder om året til deres forestillinger.

De enorme dimensioner i Operaen kommer til udtryk på mange måder, og udover garderober, talrige prøvesale, scener og foyer, rummer bygningen også en hel orkesterprøvesal 13 meter under havets overflade, taget er 158 meter langt, scenetårnet er 38 meter højt og facaden er beklædt med ikke mindre end 11.207 kalksten af typen Jura Gelb fra Sydtyskland.

For gøre besøget i Operaen til en stor oplevelse, allerede inden selve forestillingen går i gang, har en lang række danske kunstnere udsmykket foyeren. Derfor kan man opleve tre lysende glober, der hænger over baren på første etage, skabt af Olafur Eliasson. I gulvet er indstøbt et enormt kobberemblem, skabt af Per Arnoldi, og rundt langs indgangene til parkettet findes fire bronzeskulpturer, af Per Kirkeby. Loftet på Store scene er også ganske bemærkelsesværdigt, da dette er dækket af bladguld. Er man nysgerrig efter at komme bag kulisserne i Operaen, arrangeres der rundvisninger flere gange ugentligt.

Operaen er i dag arbejdsplads for Den Kongelige Opera og Det Kongelige Kapel. Den Kongelige Opera består af 25 solister og Operakoret, der tæller ca. 40 sangere. Det Kongelige Kapel tæller omkring 100 musikere, der spiller til både ballet- og operaforestillinger, samt egne symfonikoncerter.

Operaen i tal

2.500.000.000 kroner kostede det at bygge Operaen.

105.000 ark bladguld skulle der til, for at dække loftet på Store Scene.

3.500 arbejdere var med til at bygge Operaen.

1.450 vinduer er der i bygningen.

400 kunstnere medvirkede ved indvielsen.

364 kubikmeter ahorn er brugt til at beklæde væggene på Store scene

110 pladser er der i orkestergraven.

56 ståpladser er der på Store Scene.

32 meter svæver taget udover facaden mod havnen.

24 karat er bladguldsloftet på Store Scene.

14 etager er der i alt – 9 over jorden, 5 under jorden.

Skuespilhuset

Skuespilhuset åbnede den 16 februar 2008 med forestillingen Hamlet, der spillede på Store Scene. Åbningen blev samtidig en markering af, at det kongelige skuespil nu fik moderne rammer at udfolde sig i. Scenerummenes indretning er udført med tanke på, at de skal understøtte taleteater, og akustikken er derfor helt anderledes end i Operaen. Åbningen af Skuespilhuset markerede også afslutningen på en æra, da skuespillet forlod Stærekassen på Kongens Nytorv, hvor det har havde til huse siden 1931.

Skuespilhuset er tegnet af arkitekterne Lundgaard og Tranberg A/S og dækker et areal på ca. 20.000 kvm. Bygningen er opført i ca. 240.000 mørke teglsten, lavet i Sønderjylland af hårdt brændt ler fra England. Stenene er synlige både udenfor og indendørs, og medvirker til at skabe en intim grottestemning på Store Scene. Scenetårnet er beklædt udvendigt med kobber for at lade det falde naturligt ind blandt Københavns mange andre kobbertårne.

Bygningens placeringen ved havnen gør det muligt at bruge havvandet som en aktiv medspiller i bygningens afkøling. Havvand pumpes rundt i bygningen på varme dage for at holde temperaturen nede. På kolde dage oplagres overskudsvarme fra aftenens publikum og frigives i resten af bygningen den følgende dag.

Skuespilhuset rummer i alt tre scener: Store Scene, Mellemgulvet og Lille Scene med plads til henholdsvis 650, 200 og 100 gæster i salen. Derudover rummer de mange kvadratmeter blandt andet foyer, restaurant Ofelia, café, sidescene, to prøvesale, kantine, kontorer, garderober, scenetårn, orkestergrav og meget andet. Foyeren og caféen er åbne i dagtimerne, og man kan slå sig ned og nyde udsigten over havnen. Er man nysgerrig efter at opleve Skuespilhuset bag kulisserne er der rundvisninger i huset flere gange om ugen.

Skuespilhuset er i dag arbejdsplads for omkring 180 personer, der tæller alt fra skuespillere over kokke til vagter og teknikere. Samtidig er det her det kongelige skuespil har til huse, hvilket i praksis betyder, at skuespillets ensemble har deres daglige virke i dette hus. Det Kongelige Teaters skuespilensemble tæller omkring 20 personer, fordelt på lige mange kvinder og mænd.

Skuespilhuset i tal

750.000.000 kroner kostede Skuespilhuset at bygge.

240.000 specialfremstillede mursten er huset bygget af.

20.000 kvadratmeter rummer bygningen.

2008 var åbningsåret for Skuespilhuset.

950 gæster er der cirka plads til i alt.

820 pæle i havnen hviler bygningen på.

140 ton vejer ståldragerne, der holder overetagen over foyeren.

35 meter højt, er scenetårnet.

20 skuespillere er med i ensemblet.

3 scener er der i huset: Store Scene, Mellemgulvet og Lille Scene.

1 sekund er efterklangstiden på Store Scene.