Den Kongelige Opera

Den Kongelige Opera

Den Kongelige Opera er en af de førende operaer i Skandinavien med en lang og traditionsrig historie.

Operaen er hjemsted for den unikke liveoplevelse af opera og symfonisk musik. Vi inviterer kunstnere og ideer fra hele verden indenfor og eksporterer samtidig kunst lavet i Danmark til resten af verden.

Operaen rummer et solistensemble såvel som Det Kongelige Operakor og Det Kongelige Kapel, der sammen med gæsteartister producerer et mangfoldigt operarepertoire af højeste internationale standard.

Ledelse

John Fulljames er Det Kongelige Teaters operachef. Han har tidligere været ansat som Associate Director ved The Royal Opera House i London siden 2011, hvor han blandt andet har arbejdet tæt sammen med Kasper Holten. Tidligere (fra 1997-2011) var han kunstnerisk leder af The Opera Group (nu Mahogany Opera Group). Han har arbejdet sammen med en bred vifte af komponister og har stor erfaring med at udvikle og producere operaer.


Operachef John Fulljames

Alexander Vedernikov er uddannet fra Musikkonservatoriet i Moskva, og hans internationale karriere er gået fra højdepunkt til højdepunkt. Han er efterspurgt som gæstedirigent ved flere af verdens største orkestre.

Vedernikov var fra 2009-2016 chefdirigent ved Odense Symfoniorkester. Fra 2001-2009 var han musikchef og chefdirigent ved Bolsjoj Teatret i Moskva. 

Ruslands traditioner inden for musik og teater og spiller en stor rolle i Alexander Verdernikovs kunstneriske virke, og de russiske komponister, herunder ikke mindst Prokofjev og Rachmaninov, har en helt særlig personlig betydning for ham.

Chefdirigent Alexander Vedernikov

Solistensemble

Den Kongelige Operas Solistensemble tæller sangere fra Danmark, Skandinavien og resten af verden. Mange af ensemblets sangere har sideløbende en fremtrædende international karriere og optræder desuden i mange forskellige sammenhænge både nationalt og internationalt.

Solistensemble - Galleri

 

 

Det Kongelige Operakor

Det Kongelige Operakor består af 40 sangere nogenlunde ligeligt fordelt på mænd og kvinder. Til store korforestillinger som for eksempel operaer af Wagner udvides det faste kor med en lang række assistenter.

Der er operakor med i hovedparten af operarepertoiret, og korets medlemmer øver om dagen og medvirker i forestillinger om aftenen – ofte flere forskellige forestillinger skiftevis.

Der skal kunne synges på et hav af forskellige sprog blandt andet tysk, fransk, engelsk, italiensk, russisk og tjekkisk. Sangerne i operakoret har tit flere forskellige roller i løbet af bare en enkelt forestilling.

Operakoret

Operakoret - Galleri

 

 

Operakoret i praksis

Det er saft og kraft, der kendetegner Det Kongelige Operakor, når de 40 sangere åbner for de musikalske sluser. Operakorets sangere viser aften efter aften deres kunstneriske formåen, deres forvandlingsfærdigheder fra én rolle til en anden og deres glæde ved at stå på de skrå brædder som skuespillere.

Rollerne er mange, og det kan i sig selv være lidt af et kunststykke at nå de mange forvandlinger, der kan være på en aften - både hvad angår kostumeskift, men også det at leve sig klangligt og psykologisk ind i de mange skiftende roller.

Operakoret varierer i størrelse alt efter forestilling. De mindste kor kræver kun 20 sangere, men forekommer meget sjældent i operarepertoiret. I Det Kongelige Teaters opsætning af Verdis Aida i 2005 var operakoret derimod forstærket med sangere udefra, så koret talte 80 sangere på scenen - og det på én gang.

Operakoret har stor betydning for totalindtrykket af musikdramaet, og i langt de fleste operaer forekommer et operakor. Korpartierne er et musikalsk og dramatisk virkemiddel – nogle gange fungerer koret som opposition til hovedpersonerne, for eksempel som en oprørsgruppe og andre gange bakker de op om en stor fest i rollen som forventningsfulde festdeltagere. Operalitteraturen gør oftere brug af mandlige operakorsangere end kvindelige, fordi der i mange operaer bruges soldater, politibetjente, tjenere, sømænd, etc. – erhverv, som tidligere i historien blev regnet for maskuline erhverv, og derfor er disse korpartier komponeret for herrekor.

Det Kongelige Operakor har egen prøvesal i Operaen på Holmen. I det daglige ledes sangerne af en korsyngemester, som har til opgave at indstudere korsangernes repertoire. Under forløbet samarbejder korsyngemesteren med orkesterdirigenten, for at sikre et fælles musikalsk og kunstnerisk udtryk. Under en forestilling sker det, at Operakoret står bag kulisserne og synger. Her kan de ikke se orkesterdirigenten, så korsyngemesteren placerer sig bag kulisserne og dirigerer synkront med orkesterdirigenten via en TV-skærm.

At blive sanger i Det Kongelige Operakor kræver ikke alene et højt kunstnerisk niveau, men også, at man er i stand til at beherske et operarepertoire, der strækker sig fra barokken over wienerklassik til romantikkens dramatiske operaer og frem til værker inden for ny kompositionsmusik. Det meget alsidige repertoire synges på originalsprog særligt italiensk, tysk, engelsk, fransk, russisk og tjekkisk. Undertiden kandiderer nogle af operakorsangerne også til mindre solistroller i en forestilling.

Man bliver ansat i Operakoret via en optagelsesprøve med en jury bestående af 11 medlemmer. Til optagelsesprøven har juryen på forhånd valgt to arier ud, som ansøgeren har forberedt derhjemme, og ved prøven vælger juryen én af arierne til gennemsyngning. Dernæst synger ansøgeren en arie helt efter eget valg, og sangeren skal også synge to korpassager fra en opera. Sidste disciplin er primavistasang - sang efter noder, men helt uden forberedelse. Det Kongelige Operakor består primært af konservatorieuddannede sangere, men også af sangere, som har gjort professionel karriere via sangstudier hos privatlærere. Pensionsalderen er 56 år.

Det er saft og kraft, der kendetegner Det Kongelige Operakor, når de 40 sangere åbner for de musikalske sluser

Operaens historie

Fra teaterhistorien ved vi, at skuespillet allerede tidligt var smykket med sang, musik og dans. Hoffets yndlingsforlystelse, operaen, havde imidlertid ikke fra starten til huse på teatret, men med kongens engagement i Den Danske Skueplads kom også kravet om at opføre opera. I løbet af den første snes år etableredes Det Kongelige Teater som en multikunstnerisk scene, hvor også operaen fik plads. I første omgang forlod man sig på italiensk opera og udenlandske kræfter, men tidligt finder vi bestræbelser på at skabe en national musikdramatik. Det kunne ske i form af parodien som med Johan Herman Wessels Kærlighed uden Strømper fra 1772 eller som seriøse syngespil med mytologiske eller heroiske handlinger jævnfør Johannes Ewalds Balders Død og Fiskerne fra 1779 og 1780, begge med musik af J.E. Hartmann.

I 1800-tallets første årtier var det især Weyse og Kuhlau, der sørgede for nye kompositioner og i samarbejdet med J.L. Heiberg, lykkedes det Kuhlau med festspillet Elverhøj i 1828 at skabe ikke blot biedermeier-romantikkens største kassesucces, men det mest opførte opus overhovedet på Det Kongelige Teater.

Men med den gennemkomponerede opera kneb det. Adskillige forsøgte, men kun J.P.E. Hartmann fik med Liden Kirsten til tekst af H.C. Andersen i 1846 succes, mens det blev Peter Heise og Christian Richard, der med Drot og Marsk i 1878 skabte det nationale mesterværk.

Med den norske komponist og dirigent Johan Svendsen som kapelmester fra 1883 oplevede operaen på Det Kongelige Teater en guldalder. Wagner, Verdi, Puccini etc. gik over scenen. Carl Nielsen skabte sine to operaer Saul og David og Maskarade i 1900-tallets første årti. Og i samme lykkelige årtier blev repertoiret båret frem af fremragende sangere, hvoraf flere - heri blandt Wilhelm Herold og noget senere Lauritz Melchior - vandt international berømmelse.

Op gennem 1900-tallet blev operaen ledet af energiske kapelmestre som italieneren Egisto Tango og Johan Hye-Knudsen, hvoraf den sidstnævnt tjente teatret i 50 år fra 1925 til 1975. Efter Anden Verdenskrig var det naturligt at vende blikket udad. På kapelmester John Frandsens initiativ kom Wieland Wagner hertil, hvor han i 1960´erne med stor succes satte Den Flyvende Hollænder og Tannhäuser op. Det internationale islæt blev senere fulgt op af de tyske instruktører Götz Friedrich og Harry Kupfer, der begge har stået for vigtige opsætninger af såvel værker af Verdi som Wagner.

Siden 1990 har der på Det Kongelige Teater været arbejdet bevidst med en internationalisering og et kvalitetsløft af operaen. Der synges nu som regel på originalsproget med danske overtekster. Operaen er så lykkelig at besidde et stort og fremragende ensemble af sangere, hvoraf mange ved siden af Kongens Nytorv plejer internationale karrierer. I 2005 fik Den Kongelige Opera med det nye operahus på Holmen fantastiske rammer til at indfri det store kunstneriske potentiale, som kompagniet rummer.

Johannes Ewalds

Hans Christian Andersen

Billede fra forestillingen Tannhäuser

Administration

Administrationschef - Malene Truelsen
Chefsekretær - Rebecca Kirkeby
Operaproducenter - Stig Debois, Line Hauger, Anne Sophie Fogedby
Head of casting - Franziska M. Kaiser
Operakoordinatorer - Morten Danvad, Henriette Holm Sandbye, Anne Hauger
Ressourcechef - Piet Bossant
Kapelchef - Antony Ernst
Orkesteradministrator - Jens Juul
Orkesterregissør - Mikael Poulsen
Koradministrator - Karen Tang Andersen
Korsyngemester - Steven Moore
Studienleiter - Orsi Fajger
Assisterende dirigent - Robert Houssart
Repetitører - Ian Ryan, Leif Greibe, Thomas Bagwell, Nick Fletcher
Musikarkiv - Ulla Aasted Due, Kaspar Frederiksen, Daniel Drage
Pianotekniker - Carsten Beyer
Chefinstruktørassistent
- Line Kromann
Forestillingsledere - Berit Wolsted Jones, Martin Korshagen, Anne Kristine Lauritzen
Programredaktion - Mariann Sejer Lindhardt Nielsen
PR- og presseansvarlig - Claus Georg Kjær
Projektleder kommunikationsafdelingen - Premilla Hesdorf