Erhvervsnyt

Erhvervsnyt

Få nyhederne direkte i din mailboks:

TILMELD ERHVERVSNYT

2018 bliver et fremragende år!



Fotos: Noam Griegst Styling: Nanna Flachs

Ikke alene afholder Den Kongelige Ballet Balletfestival der kun afholdes hvert 13. år, men vores naboer Magasin Du Nord kan fejre deres 150 års jubilæum.

I 150 år har to af Københavns giganter spejlet sig i hinanden på Kgs. Nytorv og spillet rollen som danskernes foretrukne tilflugtssteder for underholdning og ekvipering.
I løbet af året vil de to huse samarbejde om iscenesættelse af Magasin Du Nords og Det Kongelige Teaters fælles historie med udstillinger, forestillinger, events og udvekslinger før under og efter Balletfestivalen i juni 2018.

Det første glimt af samarbejdet kommer til udtryk i Magasin du Nords jubilæumskatalog, hvor Den Kongelige Ballet og vores dansere sætter scenen for Magasin Du Nords forårskollektioner.

Sammen kan Magasin Du Nord og Det Kongelige Teater sprede budskabet om både jubilæumsår og Balletfestival bredere og i sidste ende involvere langt flere i de kulturelle oplevelser der vil udspringe fra Kgs. Nytorv.

Februar 2018

En odyssé for syv biler, seks dansere, en parkeringskælder - og publikum

Koreograf Sebastian Kloborg har skabt en benzindrevet, stedspecifik forestilling for Corpus med inspiration fra en af verdens mest berømte road trips, Odysséen.

Forestillingen Nostos undersøger rejsen i en nutidig sammenhæng og sætter spørgsmålstegn ved, hvordan vi transporterer os, og hvad det gør ved os - dette ved at stille skarpt på vores brug af biler og vores afhængighed af dem.

"Vi er så vant til bilens tilstedeværelse og dens selvfølgelighed, at vi slet ikke sanser, hvor meget vi ændres i dens nærvær, og hvor meget den ændrer verden omkring os", fortæller koreograf Sebastian Kloborg.

Bilen var essentiel for Kloborgs kunstneriske idé. Med vores forholdsvis små budgetter, havde vi ikke råd til at købe en hel vognpark, så derfor spurgte vi vores erhvervspartner Audi, om de ville stille biler til rådighed, så vi kunne gennemføre forestillingen. Audi udviser stor opbakning til Det Kongelige Teaters aktiviteter, så det var vores store forhåbning, at Audi også ville involvere sig i Nostos, hvor den kunstneriske tematik er så nær deres eget kerneområde.

Det er betryggende, at vores erhvervspartnere står klar til at hjælpe os med at gennemføre de kunstneriske afdelingers store ambitioner. Nu og i fremtiden.

Læs mere om Nostos her

 

Oktober 2017

Det Kongelige Teater lancerer et tæt partnerskab med Audi Danmark

Sammen producerer og udgiver vi 12 podcastafsnit om teatrets forestillinger i sæson 17/18. En podcastserie om mødet mellem Det Kongelige Teaters fiktive fortællinger og hverdagens små og store historier. 

Det Kongelige Teater og Audi Danmark vil vise, at vi har mere til fælles med scenernes fortællinger, end vi tror. Ved at krydse historier og personer fra verden uden for teatrets mure med dramaet fra scenerne, vil podcastserien give skuespillet, dansen og sangen endnu en dimension. 

Samarbejdet er endnu et skridt i retning mod et tættere parløb med virksomheder, om at sprede meningsfulde historier, der beriger vores publikums hverdag. En strategi der adskiller sig fra anmasende reklamer og annoncer, der drukner bag adblocks og stigende, generel irritation.

Ved at højne publikums oplevelse med scenekunsten, viser Audi Danmark, at de engagerer sig i et emne som deres målgruppe er passionerede omkring. Et engagement der øger respekten, anseelsen og loyaliteten omkring Audi Danmark. I partnerskabet taler vi selvfølgelig om synlighed og rækkevidde, men i ligeså høj grad om mening og stærk historiefortælling, og at dette kan ses på bundlinjen.

”Audi er mere end en bil. For Audi handler det om at højne kvaliteten af vores kunders oplevelser, og det er det, vi udlever i samarbejdet med Det Kongelige Teater. Med podcastserien bliver selve transporten til en kulturoplevelse – hvad end du er på vej til Det Kongelige Teater eller vil have et anderledes indblik i de historier, der fortælles på nationalscenen.”
- Christian Weiglin Thorn, Marketingchef hos Audi Danmark

Vi glæder os til at kunne præsentere podcast-formatet for jer alle og håber, I vil lytte med. 
Podcasten kan findes på anekdote.kglteater.dk og i din podcast app på mobilen.

LYT MED HER

September 2017

Bliv inspireret

Det Kongelige Teater er stedet for kreativ inspiration, kunstnerisk udfoldelse og historiens vingesus. Her finder du helt unikke omgivelser og løsninger med helt særligt fokus på at give dine gæster en enestående oplevelse.

Som virksomhed og erhvervskunde er mulighederne mange for at bruge Det Kongelige Teater. Hvad end I vil invitere jeres medarbejdere på middag og forestilling eller have skræddersyede løsninger til jeres næste konference, så er vi klar på et samarbejde. Læs mere her på siden og bliv inspireret.

Det er også muligt at leje både store og små lokaler i vores tre huse. Læs mere om det her.